Tro

Af A.W. Tozer

“Men uden tro er det umuligt at have Hans velbehag; thi den, som kommer til Gud, må tro, at Han er til og lønner dem, der søger Ham.” Hebr. 11,6.

Uden tro er det umuligt at have Guds velbehag, men det er ikke al tro, der behager Gud. Jeg kan ikke mindes nogen anden periode, hvor tro har været så populær, som den er i dag. Tro er kommet til ære igen hos de fleste uanset social status: videnskabsmænd, taxachauffører, filosoffer, skuespillere, professionelle boksere, håndværkere, husmødre og andre. Alle er rede til at anbefale tro som et universalmiddel mod al vor elendighed såvel af åndelig som moralsk og økonomisk art. Hvis blot vi tror rigtig meget, vil det hele på en eller anden måde lykkes for os. Sådan lyder den populære melodi. Hvad vi tror, betyder ikke så meget, blot vi tror. Bag ved dette er den tågede ide, at tro er en almægtig kraft, som flyder gennem universet, og som alle og enhver efter ønske kan tilslutte sig og få del i – på samme måde som man ved hjælp af en stikkontakt kan få del i den elektriske kraft. Når troen så kommer ind, forsvinder al pessimisme og frygt, og nederlag og uheld ophører. I stedet bliver man fyldt med optimisme, tillid, selvbeherskelse og aldrig svigtende succes. Man vil have lykken med sig i kærlighed, sport, forretning og politik. Hvad der dog overses i alt dette er, at tro kun er god, når den er forbundet med sandheden. Hvis ens tro bygger på løgn, kan den – og gør det ofte – føre til en evig tragedie. Det er nemlig ikke nok, at vi tror, vi må tro de rigtige ting om den eneste rigtige: GUD HERREN SELV. Sand tro kræver, at vi tror alt det, som Gud har sagt om sig selv, og alt det, Han har sagt om os. Først når vi tror, at vi er så fordærvede, som Gud siger, vi er (Es. 64,5), kan vi tro, at Han vil gøre det for os, som Han siger, Han vil. Stillet over for denne sandhed, falder den populære “bare tro” religion sammen, som et hus bygget på sand. At have en frelsende tro på Jesus Kristus indebærer, at vi tror alt det, Han har sagt om sig selv, og alt det, som profeterne og apostlene har sagt om Ham. Lad os vogte os for at acceptere en Jesus, som vi selv har skabt ud af vor egen støvede fantasi og dannet efter vor lighed. Sand tro forpligter os til fuld lydighed. Den drømmende, sentimentale og svævende tro, som ignorerer Guds retfærdighed og dom, og som lytter til sjælelige forsikringer, er lige så dødbringende for sjælen, som gift er for legemet. Tro på tro, er tro på afveje. At håbe på, at en sådan tro fører til Himmelen, er det samme som i mørke at køre på en bro, der fører over en dyb kløft, men som ikke når helt over til den anden side af kløften. Hvilken tro har du? Hvad og hvem tror du på?

At frygte Gud er bedre end at elske Gud!..eller?

Fantastisk klip fra en John Bevere Prædiken.Vi kan som kristne ikke bare “elske” Gud. Vi må også frygte ham. Lyt til den og tænk igennem på det. Hvor er vi henne ift. at frygte Gud(som noget godt). Lever vi i kraft af Guds storhed…? eller er det Guds storhed der gang på gang redder os fra forskellige fejltagelser og dumheder? Hvordan er det i dit liv? 

Skriftsteder:

Men Moses sagde til folket: »I skal ikke være bange! Gud er kommet for at sætte jer på prøve, og for at I kan frygte ham, så I ikke synder.« (2. Mosebog 20,20)

Og Paulus advarer i Filipperbrevet: (kap 2,12)

Derfor, mine kære, I, som altid har været lydige: Arbejd med frygt og bæven på jeres frelse, ikke blot som da jeg var til stede, men endnu mere nu i mit fravær.

 

 

citater……

Jeg har samlet nogle citater der er sagt “i går”, men gælder for idag…Mere rammende kan det ikke beskrives. Når ydmyghed erstatter den menneskelige visdom og stolthed, nåden tager over fra loven og den menneskelige damptilstand af nytænkning og kreativitet bliver afløst af sand kærlighed og åndelig karakter,

—–så slår det gnister!

 God fornøjelse!

I de sidste dage skal der blive religion uden Den Hellige Ånd, kristendom uden Kristus, tilgivelse uden bekendelse, frelse uden bekendelse, politik uden Gud, himmel uden helvede. Det eneste, som kan dæmme op for denne tiltagende åndsretning er en vækkelse ved Den Hellige Ånd.
William Booth

I vækkelsesfattige tider er det nærliggende for os at prøve noget “nyt”. I den sammenhæng hvor jeg nu står, blev det storstilede lavtærskelmøder som var “løsningen”, med besøg af kendte som trækkraft. Endelig kom folk! Det var besnærende, og først efter et år begyndte det at dæmre for mig: Dette er da ikke andet end “stunts” og grænser mod fuld underholdning!…
Jeg skriver dette for at understrege en bibelsk prioritering: Er der ikke vækkelse i menigheden, er det ikke tid til at gøre noget nyt. Da er det tid til at gøre noget “gammelt”. Da er det tid til bøn…
Geir Johannesen, Norge

I begyndelsen fulgte “tegnene” med os. Nu følger vi tegnene. Vi måtte blive små for at Gud kunne bruge os. Vi havde små prædikanter, men vi havde en stor Kristus. Folket priste ikke prædikanten og mødet og budskabet og “vækkelsen”, men de priste Herren.
Frank Bartleman