Det normale kristenliv

Ja hvad er det? Et normalt kristenliv. Når man kigger rundt på mennesker der lever som kristne, er bekendende kristne osv. ser man jo mange måder at være det på. Det er der i udgangspunktet heller ikke noget galt i. Men samtidig er det vigtigt at vi ikke mister det rette fokus. I det normale kristne liv, handler det i bund og grund om 2 ting. For det første at elske og ære Jesus og leve det nye liv han gav til os for intet..For det andet at forvente hans genkomst. At vi dagligt håber på himlen og kristi genkomst. At leve i forventning er en ren troshandling, vi forventer han kommer om 2 timer eller om 17 år med samme overbevisning og ro…

Paulus skriver til menigheden i Thessalonika..kap 1 vers 9-10:

Folk fortæller selv om, hvilken modtagelse vi fik hos jer, og om, hvordan i vendte om til Gud fra afguderne for at tjene den levende og sande Gud. Og fra himlene at vente hans søn, som han oprejste fra de døde, Jesus, der frier os fra den kommende vrede.

Her ses de to søjler i det normale kristenliv…at tjene den levende og sande Gud. Og samtidig fra himlen vente Jesu genkomst. AMEN

 

Hvorfor jeg er en kristen?

 

Frank Mangs

Jeg har efterhånden læst en del bøger af Frank Mangs. Han skriver rigtigt godt og er meget ærlig og skarp. Vores omstændigheder kan ændre sig meget. Alt omkring os kan forandre sig men Gud forbliver den samme evige GUD.

Hvorfor er jeg en kristen? Jeg er en kristen fordi Gud vil det. Jeg mindes godt første gang, dette blev virkelig levende for mit sind. Jeg var bare 17 år dengang. Det var sent en vinteraften. Jeg var på vej hjem fra en festlig forsamling.

Jeg havde sagt farvel til mine kammerater, og var ganske ensom i Guds mægtige natur. Endnu kan jeg udpege stedet på landevejen, hvor jeg standsede, og så mod himmelen. Det var skyfrit. Himlen var høj og klar. Det var koldt.

Jeg mindes hvorledes jeg stod og betragtede Mælkevejen, Karlsvognen og Syvstjernen. Det faldt mig ikke ind, at hele dette storslåede skuespil skulle være frembragt ved en ren tilfældighed. Jeg vidste, at der fandtes en Gud bag det hele. Skaberen blev så velsignet stor, og jeg blev så velsignet lille. Og mens jeg stod der på landevejen, og hørte mit eget hjertes urolige slag, tænkte jeg: “Denne Gud som har skabt alt og leder alt, Han ser mig her ude i naturen, og Han ser mig hver dag og hver stund i mit liv. Han må uvilkårlig ha’ en plan med mit liv, for Han elsker mig.

Er det Hans plan, at jeg skal forspilde min ungdomskraft og mit ungdomsliv i synden og verden? Nej, det kan det umulig være. Han må ha’ en anden vej for mig. Og dersom Han har det, må jeg finde den, koste hvad det vil!”

Så gik jeg hjem og bad til Gud, inden jeg faldt i søvn. Et par måneder efter var jeg en kristen. Gud ville det.
Mange år er gået siden da. Meget har ændret sig - både i ydre og indre henseende. Men Gud har altid været den samme! Det har ind imellem været mørkt på vejen. Nogle gange har mit øje været tårevædet og hjertet har bævet af angst. Iblandt har hjertet spurgt: “Herre, skal jeg også nå målet? Skal jeg også engang stå frelst og fuldkommen på den anden strand?”

Jeg ved, at Herren ofte er blevet skuffet over mig. Han har ofte haft meget besvær med mig. Men Han har aldrig skuffet mig. Han er den mest underfulde af alle. Og med Peter vil jeg sige: “Herre, til hvem skulle jeg gå? Du har det evige livs ord.”

Gud vil at jeg skal være en kristen, og Guds vilje er altid den bedste. Det har jeg erfaret.

“Gud vil at alle mennesker skal blive frelst,” læser vi i Bibelen. Han vil altså, at jeg skal være en kristen, og Han vil at du skal være en kristen. Så længe du ikke er en kristen, er hele dit liv naturligvis en eneste, stor protest mod Guds vilje.

Gud venter på dig! Han venter på, at du skal bøje dig så dybt og sandt, at din vilje kommer i harmoni med Hans. Han venter, at du skal gå ind på den løbebane, Han har udstukket for dig.

Hvad er tro?

af Watchman Nee

“Thi alt det, som er født af Gud, sejrer over verden; og dette er den sejr, som har sejret over verden: vor tro.”
1. Joh. 5, 4

For at vide hvad tro er, må vi først spørge, hvad tro ikke er. Tro er ikke håb alene. Dem, som håber, har nødvendigvis ikke tro. Når du taler med andre kristne om sejr og spørger, om de har sejret, ved du, at de ikke har tro, hvis de svarer: “Jeg håber, at jeg vil sejre”. Dette svarer til at tale med én om frelse. Hvis han fortæller dig, at han håber at blive frelst, da ved du, at han endnu ikke har fået tro.

Nogle mennesker håber hele tiden på, at Gud vil frelse dem og de tror hele tiden, at Gud vil hjælpe dem med at sejre. Nogle mennesker beder altid til Gud, om Han vil få dem til at sejre. Nogle siger, at de har overgivet sig helt til Gud og tror, men de venter stadig på at se, om det virker. Hvis de vil vente og se, om dette virker, vil det aldrig virke, fordi tro er ikke håb.

Gud vil åbne vor øjne, så vi ser, vi ikke behøver at vente. Kristus døde på korset og opstod og Han bor nu i dig. Alt er fuldbragt og gjort færdig, så du ikke behøver at vente, men takke og prise Ham.

“thi i tro vandrer vi her, ikke i skuen …” (2. Kor. 5, 7) 

 

“Så kommer da troen af det, som høres, og det, som høres, kommer i kraft af Krist ord” (Rom. 10, 17)

 

Nogle mennesker hverken håber, beder eller venter, men ser på deres følelser. En søster sagde engang, at hun havde overgivet sig og troede, at Kristus boede i hende, men hun vovede ikke at sige, at hun havde sejret. Dette skyldtes, at hun ikke følte noget den dag, hvor hun modtog Kristus som hendes sejr.

Der kan være mange situationer, hvor det er gavnligt med følelser, men følelser er ikke gavnlige, når der gælder om at forstå åndelige ting fra Gud. Hånden kan kun røre ting og mærke deres temperatur; den kan ikke se et billede. Åndelige ting kan kun opfattes ved tro. Vi sejrer alene på grund af Guds Ord. Gud taler og det er sket i overensstemmelse med Hans ord.

Det er ikke et spørgsmål om at føle en eller anden kraft eller at opleve noget overstrømmende stort i nogle dage. For at sejre kræves der kun ét Ord fra Herren.

Gud har givet os en pagt, som siger, at mildhed tilhører os, tålmodighed tilhører os, og kærlighed, afholdenhed - alt i Kristus tilhører os. Men når hidsigheden igen løber af med dig og din stolthed, urenhed og andre fejl vender tilbage, hvad skal du da gøre? Hvis du tror Guds Ord skulle du sige: “Gud, jeg takker og priser dig, fordi jeg kan være mild, tålmodig, ydmyg og kærlig. Jeg kan være alt dette, fordi Kristus bor i mig” .

Sålænge du står fast på Guds Ord, vil alt det, som du frygter, forsvinde og miste sin magt.

Det banker på døren…

Af friendlywords

Som bekendende kristen og en del af Jesu Legeme her på Jorden, må vi være lyttende overfor Jesu banken. Kan vi høre den evige banken- den evige invitation til nærvær, fælleskab og liv med skaberen…! eller er vi midt i livet fuldt ud optaget med andet/fyldt op med alt muligt der “mætter” os?

Er i gang med at læse “Desperat efter Guds nærvær” af Rhonda Hughey…Hun refererer bl.a. til Højsangen kap 5, 2 hvor forholdet mellem brudgommen og bruden bliver beskrevet, mellem den elskende(Jesus) og bruden(de kristne)….

” Jeg sov, men mit hjerte var vågent. Hør min elskede banker på: “Luk op for mig, min søster, min kæreste, min due, mit et og alt….”(vers 2)

“Jeg har taget min kjole af, skal jeg tage den på igen? Jeg har vasket mine fødder, skal jeg snavse dem til igen?…”(vers 3)

“Jeg åbnede for min elskede, men min elskede var forsvundet, han var væk…..”(vers 5)

Meget rammende beskrevet om mange kristnes situation idag. Vi er tøvende. Vi er sølet ind i vores egen “verden”..Vi har glemt at det altid vil handle om Guds nærvær, uanset hvad! Det dybe fælleskab med Jesus er ikke et middel, men derimod det altoverskyggende mål - Det evige Mål for vores EKSISTENS!  

Vi må tage tid til Gud

Af A. W. Tozer

Det mest udbredte og det mest hårdnakkede problem blandt kristne er sandsynligvis manglen på åndelig vækst. Selv efter flere år som bekendende kristne befinder mange kristne sig på næsten det samme åndelige stade, som da de kom til tro. Hvorfor gør de det?

Mange prøver at løse dette problem ved blot at antage, at disse mennesker aldrig er blevet frelst, aldrig er blevet virkelig født på ny. De er ganske enkelt bekendere, der har ladet sig narre og aldrig er kommet igennem til sand omvendelse.

Dette kan være sandheden om nogle få, og vi ville godtage det som en endelig forklaring, dersom vi ikke vidste, at det aldrig er dem, der blev narret, der bedrøves over manglen på åndelig vækst; det er de sande kristne, de, der har erfaret virkelig omvendelse, og som stoler alene på Kristus for deres frelse. Utallige af sådanne troende er blandt de skuffede, som sørger over manglen på åndelig vækst i deres liv.

Der kan være meget, som kan forhale væksten, man kan ikke med sandhed anføre en enkelt ting som årsag; dog er der imidlertid noget, som er så almindelig, og som meget vel kan være hovedårsagen, nemlig dette: at vi ikke tager tid til at bearbejde og udvikle vort kendskab til Gud.

Fristelsen til at gøre vort forhold til Gud retsligt i stedet for personligt er meget stærk. I vor tid er dette at tro sig frelst ofte reduceret til en engangsoplevelse, der ikke behøver fortsat opmærksomhed eller omsorg. Den nyomvendte er sig en fuldført handling bevidst snarere end en levende Frelser, som skal følges og tilbedes.

Den kristne er stærk eller svag alt afhængig af, hvor omhyggeligt han har bearbejdet og udviklet sit kendskab til Gud. Paulus var alt andet end talsmand for en lære, hvorefter vi ved en éngangsoplevelse bliver og automatisk forbliver kristne. Han indviede hele sit liv til dette: at lære Kristus at kende.

“Ja, jeg regner i sandhed alt for tab i sammenligning med det langt højere at kende Kristus Jesus, min Herre. For Hans skyld har jeg lidt tab på alt og regner det for skarn, for at jeg kan få Kristus i eje … og for at jeg må kende Ham og kraften i Hans opstandelse og fællesskabet med Ham i Hans lidelser, så jeg bliver lig med Ham i Hans død … jager jeg frem mod målet, den sejrspris, som Gud fra det høje kaldte os til i Kristus Jesus.” Fil. 3,8, 10, 14.

Fremgang i kristenlivet hænger sammen med det voksende kendskab, vi får ved personlig omgang med den treenige Gud. En sådan erfaring kræver et helt liv helliget Gud og megen tid til at dyrke Ham.

Et tilfredsstillende kendskab til Gud fås kun i forhold til den tid, vi ofrer til stilhed i samfund med Ham.

Korsets herlighed

af T. Austin-Sparks

Hvilke vidunderlige ting Herren Jesus afstedkom på korset. Vi har ikke på nogen måde grebet golgathaværkets indhold. Det er velsignet at se hvordan han tog vore synder for at bære dem op på korsets - men lad os tage et skridt videre og se hvordan han tog hele grundlaget for fjendens aktivitet bort fra mennesker. Det var dette han tog til korset for at tilintetgøre dets virke. Ordets dybeste indhold taler om at vi korsfæstets og begraves med Kristus.

Herren tog sig ikke bare af synden, han tog sig af mennesket og satte ham til side ved hjælp af korset for at kunne komme imod fjendens aktivitetssfære. Han gjorde en ende på fjendens magt og ødelagde hans bedrageriske værk. Dette er korsets inderste kerne.

Det er så stort at se at Herren Jesus ikke bare gav et forkrøblende slag mod mennesket, da han gjorde ende på kødet og kødeligheden, men ved at eliminere kødet greb han ind på den mest fuldstændige måde mod fjendens værk i mennesket. Denne tale om korset er Guds kraft til frelse.

citater……

Jeg har samlet nogle citater der er sagt “i går”, men gælder for idag…Mere rammende kan det ikke beskrives. Når ydmyghed erstatter den menneskelige visdom og stolthed, nåden tager over fra loven og den menneskelige damptilstand af nytænkning og kreativitet bliver afløst af sand kærlighed og åndelig karakter,

—–så slår det gnister!

 God fornøjelse!

I de sidste dage skal der blive religion uden Den Hellige Ånd, kristendom uden Kristus, tilgivelse uden bekendelse, frelse uden bekendelse, politik uden Gud, himmel uden helvede. Det eneste, som kan dæmme op for denne tiltagende åndsretning er en vækkelse ved Den Hellige Ånd.
William Booth

I vækkelsesfattige tider er det nærliggende for os at prøve noget “nyt”. I den sammenhæng hvor jeg nu står, blev det storstilede lavtærskelmøder som var “løsningen”, med besøg af kendte som trækkraft. Endelig kom folk! Det var besnærende, og først efter et år begyndte det at dæmre for mig: Dette er da ikke andet end “stunts” og grænser mod fuld underholdning!…
Jeg skriver dette for at understrege en bibelsk prioritering: Er der ikke vækkelse i menigheden, er det ikke tid til at gøre noget nyt. Da er det tid til at gøre noget “gammelt”. Da er det tid til bøn…
Geir Johannesen, Norge

I begyndelsen fulgte “tegnene” med os. Nu følger vi tegnene. Vi måtte blive små for at Gud kunne bruge os. Vi havde små prædikanter, men vi havde en stor Kristus. Folket priste ikke prædikanten og mødet og budskabet og “vækkelsen”, men de priste Herren.
Frank Bartleman

Guds medarbejder

Om Guds medarbejder
af Watchman Nee 

…Hvem er Guds medarbejder? Guds medarbejder er menigheden. I to vers fra efeserbrevet får vi et glimt ind i de to evigheder:

“Thi før verdens grundvold blev lagt, har han udvalgt os i ham…” og “Således ville han i de kommende tider vise sin uendelige rige nåde og sin godhed mod os i Kristus Jesus”.

“Og navnet på karret, som skal bruges til dette er “Kristi Legeme”, som indeholder Kristus”.

Hvem er egentlig Guds medarbejder? Vel, det er ikke én, som ønsker at arbejde for Gud, som ser et behov og ønsker at møde det; Det er ikke engang én, som får mennesker frelst. Men det er én, som gør det, Gud har udpeget ham til at gøre i sin evige plan, og som kun gør det. Hvis vi i sandhed ser hensigten med at vi er grebet af Kristus Jesus, vil alt vort arbejde, alle vore tidligere gerninger for ham gå i stykker for os.

Guds mål og hensigt med alt er at åbenbare sin søn, og vise sin søn klart, at vise sin uendelige rige nåde og sin godhed mod os i Kristus Jesus. Dette er hans evige hensigt. Er dette dit sigtemål i det arbejde, du gør nu? Hvis det er noget lavere end dette, da er du ikke Guds medarbejder…

Mennesker tænker, at når vi går gennem himmelsens porte, må vi alle, for at komme ind, have en del af Kristus i os - og det slipper os ind. Dette er en forfærdelig misforståelse, for ved himmelens indgang står korset, og på dette kors blev du og jeg og alle andre mennesker korsfæstet. Hver jøde, hver græker, hver englænder, hver amerikaner, hver Kineser osv. blev naglet til det kors og kom aldrig ind i himmlen. Det eneste, som kommer ind er Kristus. Ingenting af os får adgang. Det er menigheden. Alt i eller rundt om os, som er Kristus eller af Kristus, er menigheden; Alt som er af os i os - alt som ikke er Kristus selv i os - er ikke menigheden og vil aldrig komme ind i himmelen, men vil i stedet blive ødelagt. Det i os, som er Kristi sande liv, er det eneste Gud nogensinde vil vedkende sig eller have noget at gøre med. Og kun denne del af os kan arbejde sammen med Gud.

“Imposters in the church” 1/3

Dette er første del af en prædiken af john bevere.

Emnet er: “Imposters in the church” eller “bedragere i kirken” Et vigtigt emne der behandles udfra paulus´s undervisning i 2. timotheus…

DR KIRKEN

 Utrolig skarp og ligefrem prædiken af folkekirkepræst Anne Reiter, søndag i programmet DR KIRKEN.  Mere af det i de danske kirker..knivskarpe prædikener, der ikke er sølet ind i postmoderne fraser og emergente tankegange. Hvorfor skal tingene pakkes ind, når Jesus i sit ord taler meget klart.

Som Anne Reiter pointere i sin prædiken, siger Jesus, “I har djævelen til fader, og i er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster” Dette er ethvert menneskes udgangspunkt nemlig at have løgneren til fader. Modsat siger Jesus om sig selv, at hans far er Gud i himlen, at han taler sandt, og at det hele handler om løgn og sandhed, liv og død. På den baggrund bliver Jesus beskyldt for at være besat af en dæmon, hvortil han svarer…”Jeg er ikke besat af en dæmon, jeg ærer derimod min fader..”

Herunder er bibelteksten fra Johannesevangeliet kap. 8, 42-51: 

Jesus sagde til dem: »Hvis Gud var jeres fader, ville I elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet. Jeg er ikke kommet af mig selv, men det er ham, der har udsendt mig. Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I ikke kan høre mit ord. I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en mor­der fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen. Men jeg siger sandheden, derfor tror I mig ikke. Hvem af jer kan påvise nogen synd hos mig? Når jeg siger sandheden, hvorfor tror I mig da ikke? Den, der er af Gud, hører Guds ord; men I hører ikke, fordi I ikke er af Gud.«
    Jøderne sagde til ham: »Har vi ikke ret i at sige, at du er en sama­ri­taner og besat af en dæmon?« Jesus svarede: »Jeg er ikke besat af en dæmon, jeg ærer derimod min fader, men I vanærer mig. Jeg søger ikke min egen ære; der er en, der søger den, og han dømmer. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden.«